Normalt var offentlighedslovens
funktion at sørge for, at offentligheden kunne følge med i magthavernes
arbejde, således at magtmisbrug kunne afsløres. Det skyldes historiske fakta
om, at magt gør noget grimt ved dem, der har den til låns, og derfor kan man
ikke helt regne med, at de er ved deres sansers fulde fem, når de begynder at
udøve den. Derfor skal magthaverne kigges over skulderen, så vi andre kan være
sikker på, at de opfører sig ordentligt.
I forslaget om den nye
offentlighedslov har ordet offentlighed dog ændret betydning. Nu er det ikke
længere positivt og en styrke for demokratiet, men noget negativt, der
forhindrer politikerne og embedsværket i at være innovative og ideudvikle.
Derfor beder regeringen os om at
være forstående overfor at de vil lette deres egne arbejdsvilkår, således at
lovgivningsarbejdet bliver bedre. De taler som en forældre til et barn, hvilket
er kendetegnende for hele deres retorik, at ”Far og mor ved bedst.”
Det samme gør sig gældende for SUreformen
og kontanthjælpsreformen. Her skal vi være taknemmelige over, at politikerne
hjælper studerende og arbejdsløse, så de ikke bare hensygner på henholdsvis en uddannelsesinstitution
og en sofa. Det bliver fremsagt som om, at regeringen har en moralsk
forpligtelse til at hjælpe disse stakler, der ikke selv kan finde ud af, hvad
der er godt for dem.
Der var engang, hvor et studie også
handlede om dannelse og fordybelse, hvor nu handler det om, at hælde viden på
tomme kar, så de kan bruges på arbejdsmarkedet.
En arbejdsløs er ikke længere en
borger, der ikke har noget arbejde. Det er en ledig, der ikke vil have et
arbejde, fordi den ledige er doven. Dette gælder også personer på sygedagpenge.
De kan jo blive raske, hvis de virkelig vil, og politikerne kan jo ikke bare
lade stå til, når der er syge mennesker, der skal gøres raske.
Og pludselig bliver løgn til
sandhed. Men vi er nogle, der ikke accepterer præmissen om, at ord kan tale
virkeligheden væk.
Offentligheden vil aldrig være en
god ting, for dem der vil arbejde i dække af mørket.
At studere handler også om at
fordybe sig og dannelse
Arbejdsløshed kan ramme alle, og
har meget lidt med individers motivation at gøre. Derimod har det meget med
strukturelle faktorer at gøre, og her svigter regeringen fuldstændig. Ligesom
den forveksler socialpolitik med beskæftigelsespolitik og demokrati med
totalitært styre.